Cambodia

Efter et par dage i Saigon - hvor vi helt tilfaeldigt kom til at bo det samme sted som en svensk pige vi havde studeret sammen med! - gik turen mod Cambodia, hvor vores foerste stop var hovedstaden Phnom Penh.
Vi havde udset os et familieejet guesthouse i guidebogen, som loed alletiders, med hyggelig atmosphere, ejere der talte godt engelsk og mulighed for at faa arrangeret ture og den videre rejse. Men desvaerre var alt optaget, saa vi tog en nat paa et knap saa fantastisk hotel, indtil vi naeste morgen kl syv kunne faa et vaerelse paa det gode sted! - som virkelig var alletiders med et hyggeligt faellesomraade med sofaer og balkon!
Vi havde allerede den foerste aften booket en tur paa guesthouset, som skulle tage os til "Killing Fields" uden for byen, hvor en stor del af Cambodias blodige - og ikke saa gamle historie udspillede sig. Her blev mere end ni tusind mennesker draebt og begravet i massegrave i de aar hvor guerillabevægelsen Khmer Rouge (De Røde Khmerer) styrede landet.
Denne gruppe blev udviklet i 1960'erne og kaempede mod det siddende styre, hvor kong Sihanouk (der var blevet indsat af det franske koloni-styre i 1941) under Vietnamkrigen førte en neutral politik og udviklede et godt forhold til Vietnam og Kina. Sihanouk tillod at grænseprovinserne mod Vietnam blev anvendt som baser og forsyningslinier for befrielsesbevægelsen i Sydvietnam. Disse områder blev i virkeligheden kontrolleret af den vietnamesiske befrielsesbevægelse, og USA indledte derfor i 1968 sine første bombardementer af den såkaldte «Ho Chi Minh sti», der gennem Cambodia forsynede Vietcong i sydvietnam med forsyninger fra Nordvietnam. Samtidig med at Sovjetunionen og Kina støttede Sihanouks regime, blev guerillabevægelsen udviklet. Bevægelsen blev ledet af Pol Pot, der nægtede at samarbejde med Sihanouk, og der udbroed borgerkrig i Cambodia mellem Khmer Rouge, som kontrollede landsbyerne, og den Cambodianske regering, som kontrollede byerne. I 1973 gik Khmer Rouge i offensiv og i april 1975 erobrede bevægelsen hovedstaden Phnom Penh.

Khmer Rouges modstandskamp blev udviklet i landsbyerne. De havde ringe kontakt med bybefolkningen. Disse blev betragtet som udbyttere af landbefolkningen, og alle intellektuelle var i fare for at blive henrettet.
Cambodia lukkede sine grænser og Pol Pot regimet afskaffede landets valuta, sprang Nationalbanken i luften og flyttede byernes befolkning ud på landet, hvor de blev kastet ind i landbrugsproduktionen. Over de følgende 5 år kostede massehenrettelser, sult og sygdomme mindst 1 million cambodianere livet. 100.000 blev sendt på flugt over grænsen til Vietnam og 30.000 til Thailand.

Alt dette vidnede "Killing Fields" og faengslet i selve Phnom Penh "S-21" om. Paa "Killing Fields" er der lavet en bygning til minde om ofrene, hvor 8000 kranier fra massegravene er at se. Folk blev draebt ved slag mod hovedet fra bambus-stokker eller bagsiden af økser, spader og lignende, og det var en meget staerk oplevelse at se dette mindested. I selve faengslet (S-21, som havde vaeret en highschool) var der billeder af alle ofrene, som Khmer Rouge tog inden de torturerede og henrettede folk. Museet viste de mikroskopiske celler folk blev holdt spaerret inde i, torturredskaberne og billeder af de forfaerdlige handlinger.

Det var ikke en rar foelelse at vaere vidende til og det foerte mine tanker tilbage til 2. verdenskrig og joedeforfoelgelserne samt folkedrabet i Rwanda i 1990`erne. Det er mig en gaade at verdenssamfundet lader det ske gang paa gang paa trods af staerke forsikringer om at det aldrig kunne ske igen efter 2. verdenskrig!

Noget der heller ikke er en rar foelselse og som til stadighed haerger i mine tanker mens jeg rejser rundt her i Asien er billedet af de kaempe klamme edderkopper vi saa naeste dag, da bussen paa vej mod Siem Riep holdt ind til frokostpause!! Edderkopperne paa billedet er "deepfried" (!), men der var ogsaa en spand med levende edderkopper, og en mand sad i naerheden af toiletterne (!) og puttede de levende edderkopper paa en slags wok - saa vi ogsaa lige fik mulighed for at se dem blive stegt!! Gyys! Jeg frygter stadig at moede saadan en i fri natur! Haaber sgu de bliver opdraettet et eller andet sted!

Klamme edderkopper i Cambodia!!

Hovedattraktionen i Siem Riep er jo selvfoelgelig Ankor Wat, hvor det udover at se templet i almindeligt dagslys naermest er et must at se en solopgang eller -nedgang der. Men vi havde fra en gut der var med paa turen til Killing Fields hoert om et tempel i den modsatte retning af Ankor Wat, hvor der ikke skulle vaere saa mange mennesker som paa det af turisterne foretrukne solnedgangssted.
Saa efter at have faaet kaempet os ud af bussen og gennem det ventende hav af tuk-tuk drivere (en tuk-tuk er en motorbike med en overdaekket vogn spaendt bagpaa! Fantastisk komfortabelt koeretoej, hvor man ser meget mere end hvis du sidder i en taxi doev for alle lydende fra omgivelserne udenfor!), hvor vi mere eller mindre tog med den mest ihaerdige gut fik vi ham til at komme igen senere paa eftermiddagen og tage os til det omtalte tempel. Der var vel otte mennesker ud over Nadia og jeg og vi saa den mest fantastiske solnedgang over Tonle Sap soen uden for Sien Riep.

Vi aftalte at Road (tuk-tuk driveren) skulle hente os naeste dag og koere os rundt til templerne ved Ankor Wat. Ankor Wat er et specifikt tempel, men der ligger flere end jeg lige har styr paa spredt ud over et kaempe omraade omkring Siem Riep. De fleste blot ruiner, men stadig et staerkt vidnedsbyrd om fortidens magtfulde herskere og deres storhed.

Udover Ankor Wat besoegte vi ogsaa Angkor Thom og Bayon templet, foer vi saa solnedgangen paa det populaere turiststed - og der var virkelig mange turister!! Vi fik heldigvis en god plads for vi kunne naermest ikke flytte os ud af stedet, da foerst solnedgangen var paa sit hoejeste!
Vi var tilbage paa vores guesthouse ved sekstiden, og aftalte med Road at han skulle hente os klokken fem naeste morgen, saa vi kunne se solopgangen over Ankor Wat - meen den kaere Road sov over sig - troede vi, men det viste sig at han havde faaet ondt i ryggen - af koereturen med os dagen foer..?! - og havde sendt sin "Faetter" som saa koerte til det forkerte hotel! Ihvertfald kom der ingen klokken fem, og efter en halv times venten og en del overvejelser sprang vi med en anden tuk-tuk driver, der kom forbi og naaede Ankor Wat lige inden det begyndte at lysne. Jeg ved ikke om solop- og nedgange er mere fantastiske i Asien, men det var ihvertfald helt fantastisk og noget jeg skal til at goere lidt mere, naar jeg kommer hjem til Dk igen!

Ankor Wat var det, jeg havde set allermest frem til paa hele denne rejse, og det jeg med det samme, jeg besluttede, at jeg ville laese i Vietnam, satte paa min liste over must`s! Det var ogsaa fantastisk, men om muligt var ruinerne af Ta Promh endnu mere fantastiske! Her har naturen helt taget over og traeroedderne bryder frem gennem murene paa de mest fantastiske og umulige steder! (Hvis nogen har set Tomb Raider med Angelina Jolie er det fra dette tempel nogle af scenerne stammer!)

Efter vores anden dag paa Ankor-omraadet var det hjem og pakke til naeste dags tur mod Thailand!
Det blev lidt af en begivenhedsrig tur - men som vi blev enige om (og har hoert fra andre backpackere) er det naermest noget man skal komme ud for, naar man er i Asien! - som startede med at vi blev hentet kl syv, for saa at sidde og vente i tre timer fordi bussen, vi skulle med, var gaaet i stykker! Da der endelig kom en bus, koerte vi vel et kvarter, for saa at holde ind og vente, mens buschauffoerne provede at finde en anden bus, der kunne koere! Den koerte saa i nogle timer - indtil vi punkterede in the middle of absolutely ingenting! Vejen vi koerte paa var ikke asfalteret, men helt udemaerket, men der holdt vi saa midt i alt stoevet fra de andre koeretoejer, og saa vores chauffoer og hans ene medhjaelper praje en traktorlignende ting, og forsvinde med det punkterede hjul!
Der var en del passagerer, der stoppede forbikoerende biler og betalte dem for at koere dem til graensen, men Nadia og jeg var rimlig skeptiske over for hele arrangementet i forvejen, saa vi naegtede at droppe bussen og spilde vores penge paa en anden transportmulighed - nu skulle det busshow sgu vise, at det ikke var saa ringe, som vi havde det mistaenkt for! Saa vi ventede to timer og bussen blev fikset!

Det mest kritiske var godt nok langt fra overstaaet, for graensen til Thailand ventede stadig forude.. Efter at have skiftet bus to gange til stod vi ved graenseovergangen - og vidste ikke rigtig hvad der ville ske naar vi var paa den anden side! Saa vi holdt godt sammen med vores gruppe fra bussen og paa magisk vis fandt vi frem til en cafe, hvor vi blev bedt om at sidde ned, og faa os noget at spise inden bussen ville komme om en halv time! - og hvilken bus! Total luksus med aircondition, fjernsyn, komfortable saeder og taepper! Saa det var bare at slappe af og sove indtil vi naaede frem til Bangkok!