Jeg havde egentlig forventet, at gaderne ville være fulde af vand under og efter tyfonen, men som billedet fra vores gade ovenover viser var det ikke tilfældet - troede jeg så, indtil vi om mandagen gik en tur rundt i byen, for at se hvad der var sket rundt omkring, og vi kom til markedet og gaderne i den gamel bydel! To gader fra floden gik vandet omkring til knæene, og da vi stod der og kiggede på de gader, vi plejer at gå rundt i, når vi skal ned på "Tam Tam" (et af de foretrukne hæng-ud og fest-steder, kom vi i snak med en pige, som tilbød at sejle os rundt i gaderne - det var ret skørt at sejled rundt der hvor vi plejer at gå, og da vi kom ned i gaden der går langs med floden, var der bare en stor flod! Så der sejlede vi rundt mellem lygtepælene, der nu så ud som om de stod ude midt i et hav!
Billedet herunder er taget fra en vej, der normalt går lodret ned på den vej, der går langs med floden.. Altså går der normalt en gade vandret for enden af husene, men efter tyfonen var den vej (og tydeligvis også vejene længere oppe) oversvømmet og det hele gik i et med floden!
Vi blev sejlet over på det, der normalt var en bydel på den anden side af floden, hvor Ahn, hende som sejlede os rundt, bor. Billedet ovenover er derfra, hvor alle havde både liggende ved deres huse, og folk sejlede rundt overalt! (egentlig er de lokale vant til dette, for der er som regel oversvømmelser to-tre gange om året, hvor vandet kan stå højt ind i husene.. Så bliver byen til et mindre Venedig!)
Bydelen på den anden side af floden er en fiskerlandsby, og er en blanding af store flotte huse (fordi nogle fiskere har tjent mange penge på turisternes indtog i Hoi An, og de deraf følgende højere priser på fisk), men der er også en del meget fattige familer og gamle, som ikke har de store muligheder for en indtægt, og som har lidt hårdt under tyfonen.
Vi spurgte Ahn, om der var noget, vi kunne hjælpe med, og aftalen blev, at vi skulle komme igen dagen efter, og ta ind på markedet og købe noget til familierne. Allerede dagen efter, da vi skulle over i fiskerlandsbyen igen, var vandet væk, og eftersom vi gerne ville gøre noget mere for at hjælpe, tilbød vi, at hjælpe de som var i gang med at skovle mudder væk fra gaden! 
Det blev en rimlig festlig affære, og de lokale morede sig meget over os - og da vi kom igen dagen efter, for at give ris til flere i landsbyen, var der flere der hilste og grinede til os - føltes lidt som om de tænkte "hæ der kommer de der skøre turister"!
Det er vores plan, at vi skal over og se om der er mere vi kan gøre for folkene derovre, men eftersom vi har fået virkelig mange penge fra jer derhjemme (Tusind tak for bidragene! ), skal vi mødes med vores studieleder hernede i aften, og høre om der er flere steder, hvor der er brug for hjælp, og hvordan vi bedst arrangerer det. vi forestiller os, at vi kan bidrage til noget, som er noget mere langsigtet end mad..
Ahn i fiskerlandsbyen er virkelig fantastisk, for selvom hun ikke selv har så meget at gøre godt med, og oven i købet har en lille søn på halvandet år, har hun en stærk føling med, hvem der mangler mere end hende selv, og en god evne til at fordele det vi kommer med retfærdigt, blandt de som trænger mest. Men alligevel er det lidt kompliceret, for der er jo hele tiden nogen, som ikke kan forstå, hvorfor vi giver til nogen og ikke til andre.. så det er meget cool, at hun kan give os en idé om, hvor hjælpen er mest tiltrængt.
